"Sagen er nemlig den, at disse familier misbrugte vis-hensyn kortet ved at give det videre til andre i familien og venner, så der var reelt 15-20 turer de brugte på samme kort for at snyde sig uden om køerne til aktiviteterne. Det kunne vi ikke acceptere, og har så besluttet at ændre ordningen til denne sæson". For parken er Vis-hensyn ordningen meget kompleksitiv, da man både ønsker at tilgodese børn med specielle behov men også "almindelige" gæster og skal have alt til at gå op i en højere enhed.
Herudover har der også været nogle krav til sikkerhed fra myndighederne som gjorde at vi måtte ændre Vis-hensyn ordningen, fortsætter Niels Jørgen. "Vi har måtte ændre Vis-Hensyn-ordningen i år grundet nogle få familiers grove misbrug af Vis-Hensyn ordningen" udtaler parkchef Niels Jørgen Jensen til Ferie-Fritidsaktiviteter.dk, da vi taler med ham om årsagen til at Fårup Sommerland har måtte ændre den gode vis-hensyn ordning.
Henvendelser giver indtryk
Da vi lavede om på ordningen havde vi ikke overvejelser ifb med dette, at der kan ske nedsmeltninger fortæller parkchefen videre. Vi har fået en del henvendelser nu, og vi har derfor allerede nu talt med God Adgang, som også har talt med Danske Handicaporganisationer om problemstillingen. Vores direktør vil også tage en diskussion i vores brancheforeningen Danske Parker her i efteråret om hvad vi kan gøre ved problemerne der nu er opstået.
Parken afgør i den kommende vinter om der skal ske ændringer igen
Den handicappede behøver ikke at være til stede
Fårup Sommerland's Vis-hensyn ordning tiillader fortsat, at gæster med et ’Vis Hensyn’ - kort ved de fleste forlystelser ikke skal vente i køen sammen med parkens andre gæster. I stedet har man mulighed for at foretage sig noget andet indtil det bliver ens tur.
Tidspunktet for hvornår man kan vende tilbage til forlystelsen afhænger af den aktuelle ventetid ved forlystelsen – og det er meget sjældent, at ventetiden når op på 45 min, fastslår Niels Jørgen Jensen. Det er i den forbindelse vigtigt at slå fast at det ikke er nødvendigt, at den handicappede er tilstede, når man henvender sig for at få en tid til at prøve forlystelsen.
I Fårup har man også en stribe attraktioner, hvor man kan komme ind med det samme, når man ankommer til forlystelsen.
Ventetid længere i højsæsonen
I højsæsonen er ventetiden længere end normalt for alle gæster, og stedet opfordrer derfor de familier med børn, der ikke kan vente så lang tid på en forlystelse, til at besøge dem udenfor højsæsonen. Alternativt på de mindst besøgte dage i højsæsonen. Fårup Sommerland oplyser gerne, hvornår de forventer færrest gæster. Man er i den forbindelse velkommen til at kontakte stedet på tlf. 98881600.
Kommentarer (7)